Perfekt vinmenu til din fest

Oprettet af Mikkel Kjærsgaard

Det er ofte en svær og rodet opgave, at sammensætte den perfekte vinmenu til den store fest. Hvordan ved man hvilken vin der passer til den gode bøf, og hvad skal man egentlig servere når gæsterne ankommer?


Hos vinovano har vi specialiseret os i at sammensætte vinmenuen, baseret på den fest du skal holde. Derfor skal du ikke tøve med at videregive ansvaret til os, når det gælder at finde den vin du skal bruge til din fest. Herunder kan du finde gode forslag til hvad du kan servere, og hvordan man bygger sin vinmenu op til en fest. 
 

Guiden er baseret på den mad der serveres. Så tag det som en guide der skal skabe overblik over vinmenuen til festen og ikke en lodret følgesnor.


Vin til den store fest

Når gæsterne ankommer: Champagne eller mousserende vin?

Hvor mange kender ikke et af verdens største brands, nemlig champagne. Dette er en klassiker når det kommer til velkomstdrinken. En ægte champagne kommer fra champagne distriktet, dem der ikke kommer derfra er bedre kendt som mousserende vin. Fælles for dem alle er at de indeholder bobler, og det giver et godt tvist end andre typer af vin. 
Hvis du skal være rigtig skarp i dit valg af vin til velkomstdrinken, skal du huske p at modsætninger passer godt sammen når det kommer til vin. Så serverer du en tør vin, vil det være fordelagtigt at servere sød frugt. Disse nuancer vil komplimentere hinanden godt og give gæsterne en god oplevelse allerede ved velkomstdrinken. 

 

En god vin til forretten.

Alt efter hvilken fest du holder, er forretten oftest en kold en af slagsen. 
Formålet er at vække appetitten hos gæsterne, dog uden at de bliver alt for mætte inden hovedretten. Serverer du fisk eller skaldyr, vil en krydret hvidvin være perfekt. Holder du dig til et ostebord med dertilhørende kiks, kan du med fordel servere en rosé der hælder til den tørre side. 
Sødmen i en Rosé er god til at komplimentere grillede grøntsagsretter såsom grillede squash og asparges.


Tip! Hvidvin skal serveres ved 10-12 grader for, at fremhæve aromaen bedst og give den bedste smagsoplevelse.

Vælg vin til hovedretten

Hovedretten er oftere en tungere ret end foretten. Oftest serveres der her kød i form af kylling, okse, lam eller noget fjerde. Til det serveres der tilbehør i forskellige arter. Oftest forbinder folk rødvin med hovedretten, da smagsoplevelsen sammen med kød er meget alsidig. 
Hovedretten er som regel tungere end forretten og består oftest i kød, med forskelligt slags tilbehør. Rødvin kan være meget alsidigt, og går derfor godt til mange slags retter som er kød tungt. Med sin både tørre, bløde, runde og krydrede smag, kan den serveres til rødt kød men også til de lettere fjerkræsretter. 
Skal der serveres rødt kød anbefales det, at servere en tør og krydret rødvin. Består hovedretten af kalve eller svinekød, bør der serveres en lettere rødvin eller en tør hvidvin.


Tip til servering af rødvin: 
Rødvin skal helst serveres ved 16-18 grader for at opnå bedst smag.

Vin til alle slags desserter

Når det kommer til desserten, er der mange muligheder for at servere en god vin. Det bedste resultat, opnåes som så meget andet, ved først at tage stilling til desserten. Sød dessert betyder at sød vin passer bedst. Det er ligeledes gældende hvis man vælger en frugtig dessert. Da en sød vin, vil komplimentere frugtens syrlige smag. 
Ønsker du at servere en anden type dessert end det helt søde. Kan en noget tørrere rødvin være at foretrække. Eksempelvis serverer mange chokolade til dessert, og her vil en tør vin være god til chokoladens karakteristiske smag. 
Kaffe bliver ofte serveret ved desserter. Her vil en kølet portvin fungere rigtig godt som sidevogn til kaffen! 

 

Hvor meget vin skal der købes til fest

Hvor meget vin skal der købes til festen?

Når vinen som skal serveres er fundet, er det næste spørgsmål så; hvor meget skal der købes? 
Der er mange variabler for, hvor langt én enkelt flaske vin rækker, men her er en rettesnor som du kan følge, når din vin skal indkøbes til festen.  

 

Glas pr. person ca.

Velkomstdrink:   1 glas vin pr. person.
Forret:                2 glas vin pr. person.
Hovedret:           3 glas vin pr. person.
Dessert:             1 glas vin pr. person.
Kaffen:               1 glas vin pr. person.


Skema over, hvor mange flasker vin, som skal købes til festen

1 flaske vin indeholder

20 gæster

30 gæster

40 gæster

50 gæster

Rødvin

Ca. 6 glas

Ca.10 flasker

Ca. 15 flasker

Ca. 20  flasker

Ca. 25  flasker

Hvidvin / Rosévin

Ca. 8 glas

Ca. 8  flasker

Ca. 11 flasker

Ca. 15 flasker

Ca. 19 flasker

Champagne  / mousserende vin

Ca. 7 glas

Ca. 3 flasker

Ca. 4 flasker

Ca. 6 flasker

Ca. 7 flasker

Dessertvin / portvin

Ca. 15 glas

Ca. 3  flasker

Ca. 4  flasker

Ca. 5  flasker

Ca. 6  flasker


Tip! Køb hellere et par flasker for meget til din fest, så dine gæster ikke løber tør for vin under middagen - og bagefter!
 

Serveringstemperaturer af vin

Forskellige slags vine betyder forskellige slags serveringstemperatur. Dette er for, at fremhæve dens optimale smag og duft. Nedenunder er en guide for, hvilke temperaturer de forskellige slags vine skal serveres på for, at få mest muligt ud af smagen. Bonus her, er at kender du vinenes optimale temperatur, er du allerede et par skridt foran vennerne, når det kommer til viden om vin ;-) 

Serveringstemperatur for rødvin

Rødvin skal serveres mellem 16-18 grader for at få den bedste duft og smag frem i vinen. Ikke ofte får du serveret kold rødvin, dette er heller ikke meningen, hvis du vil have den bedste smag og duft frem i vinen. 

Hvidvin 

En kvalitets hvidvin skal serveres ved 10-12 grader for den mest optimale duft og smagsoplevelse. Mange foretrækker en køligere hvidvin, helt ned til ca 5 grader. Ønsker du dog den bedste smag, vil 10-12 grader som ovennævnt være at foretrække.

Champagne og mousserende vine 

De gyldne bobler skal serveres lig en hvidvin, på 10-12 grader, for at få den bedste struktur, smag og duft. Hvis det er en mindre kvalitets champagne eller mousserende vin, må disse dog godt serveres en anelse køligere. Jo køligere jo mere maskeres smagsnuancerne, derfor kan en syrlig vin godt virke bedre, jo koldere den er. 

Portvin 

Temperaturen for portvin kommer an på hvilken type, mørk eller lys, du serverer. En mørk portvin, som en Ruby, skal serveres ved 16-18 grader. Den lyse portvin, som Tawny, skal serveres koldere end den mørke, på 14-16 grader. Igen her vil portvinen være at foretrække for mange mennesker, en anelse koldere. Går du op i smag og nuancer, vil det foretrækkes at holde sig til de anbefalede temperaturer. 
 

Få det bedste ud af smagen i din vin. 

For at få den bedste smag frem i vinen, er der et par simple regler  som du kan følge i fremtiden: 
Træk vinen op 1-2 timer før servering, og giv den iltning ved enten at hælde den op i en karaffel, eller hæld den op i en skål og hæld den tilbage i flasken igen. Iltningen af vinen er bedre, jo større overflade af vinen der er fri.
Kun at trække proppen giver ikke nok ilt, da der ikke kan komme nok luft ned gennem flaskehalsen, og overfladen af hele vinen derfor er minimal.

Hvis du hælder vinen over i en karaffel, så vælg en med en stor bund, og uden smal hals, så iltningen kan foregå på så stor overflade som muligt. 


Ældre vine er drikkeklare og behøver derfor ikke iltning, da det kan have modsatte effekt og skade vinens smag. Åben derfor vinen og server den med det samme for at få den optimale smag

Søger du flere gode råd til, hvordan de bedst opbevarer, servere og ilter din vin, så besøg Vinhulen.dk


Der er mange ting som skal være på plads til den gode fest, men vi håber, at vores guide har været en hjælpende hånd til, at finde frem til den rette vin som skal serveres til festen. 
Nedenfor kan du se en vinmenu strikket sammen af Vinovano’s vine, som du kan købe i vores Vinkælder her på siden. Husk, at der er gratis levering, ved bestillinger over 12 flasker. Hvis du har flere spørgsmål er du velkommen til, at kontakte os på info@vinovano.dk 

Vinovanos vinmenu

Vinovanos vinmenu

Velkomstdrink 

Som velkomst drink foreslår vi vores Villa Teresas Prosecco, som er en blid mousserende vin, med en friskhed fra frugter som æbler og melon. Find den her.

Forret 

Forretten kan der enten serveres en hvidvin eller rosévin. Vi vil anbefale vores Domaine Millias 2011 hvidvin. Vinen er lavet af en kombination af Chardonnay og Grenache druer, som giver den en tør blød smag, som passer til fiskeretter, lyst kød og grøntsager. Find den her.
Vores rosé vin Mas Paillet Mont du Roy 2015, med en moden og fyldig smag vil og passe godt til den lette forret. Find den her. 

Hovedret

Til en ret bestående af rødt kød vil vi anbefale vores Roland Pignard 2014 Morgon. Vinen har en maskulin og mørk smag, med noter fra kirsebærfrugt og skovbund, og er et godt alternativ for en Bourgogne vin. Find den her.
Hvis der derimod skal serveres lettere kød såsom kylling kan du servere vores Villa Teresa 2016 Merlot Nonot, som er en blød og balanceret rødvin med aromaer fra blomme og krisebær. Find den her.

Dessert 

Ved dessertvine har du flere kriterier at vælge ud fra. Skal serveres en sød dessert passer en meget sød dessertvin bedst. 
Ved frisk frugt kan du vælge vores mousserende vin Villa Teresa Rosé Frizzante, som har en let sødme, som passer til frugtens syrlige smag i desserten. 
Find vores mousserende vin her.
Skal der serveres chokolade baseret desserter, kan du servere vores Mas Paillet Mont du Roy 2015. Vinen kan med sin runde og modne smag passe passer godt til chokoladens ristede smag. Find den her.

Skal Vinovano stå for vinen til din fest?

Vinovano tilbyder, at sammensætte en unik vinmenu på baggrund af hvad som skal serveres til din fest, samt det rette antal flasker, så I ikke løber tør. Hverken under middagen eller efter.

Kontakt os på info@vinovano for at få et tilbud. Send gerne jeres menu med, så sammensætter vi vinen på baggrund af det.


Del indlæg



← Ældre indlæg Nyere indlæg →


0 Komentarer

Efterlad kommentar

Venligst bemærk, at kommentarerne skal godkendes før de bliver vist.